Arrangementer

Fredag

Vi mødes på Danhostel Vandrehjemmet i Helsingør kl 14:00 hvor der vil være velkomst og indkvartering og skift til løbetøj.

Vi vil give en kort briefing om weekenden, inden vi begiver os ud på det, som weekenden drejer sig om, trailløb med historie, oplevelser og fællesskab.


Mærk historiens vingesus i Utzons & Holger Danskes fodspor

Fredagens tur på 15km tager os forbi LO-Skolen, Utzons hus og gravsted i Hellebæk, vi passerer også den historiske Hammermølle. Vi løber mod Helsingør til Julebækhus, hvor vi løber på stranden med Kronborg. Vi slår et smut op omkring Marienlyst slot og Hamlets grav, inden vi fortsætter til Kronborg. Kronborg skal ses indefra, udefra og hele vejen rundt. Vi passerer flere af kunsteren Rudolph Tegners skulpturer inden vi sætter kursen tilbage mod vandrehjemmet. En tur i Øresund og et blik mod Sverige og Kullen, gør godt inden aftensmaden.


Middag, hygge og godnat!!


Lørdag

For dem der har lyst er der mulighed for 20 minutters yoga og udstrækning, inden morgenmaden.

Under morgenmaden vil det være muligt at smøre sig en frokost madpakke, der vil blive opbevaret køligt, indtil den skal indtages. Kl 8:30 kører vi mod færgen og sætter kurs mod Kullaberg.



Kullaberg 23 Kilometers løb i Svensk naturreservat

Efter 45 minutters køretur i Sverige ankommer vi til Mölle, som ligger for foden af Kullaberg.

Løb med start fra Mölle, på klipper, stier, forbi det historiske badested Ransvik, op til Mölle fyr, hvor vi nyder den fantastiske udsigt til Kongernes Nordsjælland og noget af vores madpakke. Vi løber videre langs nordsiden af Kullen, hvor vi forhåbentlig får lov til at se vandrefalken. Vi besøger et par grotter undervejs, spiser måske vilde brombær, og slutter af med en tur i havet, for dem som har lyst. Kaffe og kage indtager vi når vi er retur i Mölle. Vi kører mod Vandre-hjemmet hvor et bad og middagen venter på os.

Lørdag aften byder vi på et løberelateret indlæg, og masser af hygge.




Søndag

Vi starter igen dagen med mulighed for 20 minutters yoga og udstrækning,  inden morgenmaden.



En søndags-skovtur på 22 km


Søndagens terræn bliver knap så kuperet som lørdagens, men bestemt ikke med færre indtryk.

Vi løber gennem Teglstrup Hegn, fra nord til syd, til Nyrup Hegn hvor vi løber på Frederik d 2’s stenbelagte Kongevej fra 1585, der i sin tid forbandt Frederiksborg Slot og Kronborg slot.

Vi tager en lille forfriskning på Naturcenter Nyruphus, hvor vi også kan tanke vand inden vi løber retur.


Vi forventer at slutte weekenden af kl 14:00 hvor vi siger farvel og på gensyn og håber at alle tager hjem med hovedet fuldt af dejlige indtryk fra skønne mennesker og dejlig natur.


Skriv til os for yderligere information

Pris for hele weekenden 1375,- kr.


Inkluderet i prisen er:


  • Overnatning i 4 - 6 personers værelser med linned/håndklæde pakke, eget bad og toilet.
  • Fuld forplejning: Aftensmad fredag, morgenmad, madpakke og aftenssmad lørdag, morgenmad og madpakke søndag. Frugt og hjemmelavede müslibare til mellemmåltider, kaffe og kage ved ankomst fredag og i Mölle lørdag eftermiddag.
  • Færge og transport til Sverige.
  • Veltilrettelagte guidede trail ture, hvor gruppens dynamik vægtes højt

Vi serverer vand til alle måltider.

Ønsker du at drikke vin eller øl til maden er det muligt at købe det på vandrehjemmet.

Trail & Tema

Mærk historiens vingesus i Utzons & Holger Danskes fodspor

Med start fra Sommariva bliver det en15km trailtur der tager os forbi LO-Skolen, Utzons hus i Hellebæk og gravsted i Hellebæk, vi passerer også den historiske Hammermølle, hvor Kong Frederik d 2, vandanlæg dannede mulighed for våben prodution, kanoner og geværkolber, helt tilbage fra 1601 og frem til 1870. Vi løber mod Helsingør til Julebækhus, hvor vi løber på stranden mod Kronborg, som siges at være Hamlets barndomshjem. Vi slår et smut op omkring Marienlyst slot og Hamlets grav, inden vi fortsætter til Kronborg.

Kronborg skal ses indefra, udefra og hele vejen rundt. Vi passerer den mandlige havfrue på molen og værftmuseumet med de store bronze skulpturer af værftarbejdere, forbi kunsteren Rudolph Tegners "Danserindebrønden",  inden vi sætter kursen tilbage mod sommariva.

 

Når vi er retur til Sommariva, er der mulighed for hygge, et hop i havet, kaffe, vand, frugt og brød med italiensk pølse, hjemmelavet pesto & hummus samt en lækker salat af årstidens grønsager. Vil du med?å tilmeld dig med navn og mobile pay 25,- til Anders på 20489072

 

Tur til Kullaberg - Storslået svensk naturreservat

Løb med start fra Mölle, på klipper, stier, forbi det historiske badested Ransvik, op til Mölle fyr, hvor vi nyder den fantastiske udsigt til Kongernes Nordsjælland. Vi løber videre langs nordsiden af Kullen, hvor vi forhåbentlig får lov til at se vandrefalken. Vi spiser måske vilde brombær, og slutter af med en tur i havet, for dem som har lyst. Kaffe og kage indtager vi når vi er retur i Mölle.


Vi mødes kl 8.40 på p-plads foran Scanlines betalingsanlæg for biler.

Her fylder vi bilerne, regner med at folk selv aftaler kørsel/køb af færgebillet og indbyrdes betaling herfor.

Lav evt et opslag på FB begivenheden, hvis I har brug for en plads i en bil.

På færgen holder vi en fælles kort intro

Vi i kører mod Kullaberg og ankommer ca kl 10 til Mölle.

Løbehold fra Mölle havn til fyret ad rød rute og retur enten af samme sti eller landevej, ialt 7-10 km.

Løbehold fra Mölle Havn til fyret ad rød rute og videre af nordlig blå rute til Arild og retur til Mølle, ca 23 km.

Husk at medbringe vand og energi på turen, da vi skal være i gang i 3-4 timer


Vi servere kaffe med boller og kage i Mölle efter løbet, så har du lyst til at løbe med så tilmeld dig med navn og mobile pay 25,- til Anders på 20489072


Næste Kullabergtur ikke fastlagt endnu

Se begivenhed på FaceBook

Udflugt over den gamle stenbelagte Kongevej fra 1584

Turen starter fra indgangen til det sydlige Teglstrup Hegn, hvorfra vi løber mod Spidsbjerg ved Gurre Kirke i Nyrup hegn. Vi forsætter i trailsporet mod Naturcenter Nyruphus og passerer i denne forbindelse Ole Rømers milepæle høj og Røvermosen. Vi løber herefter henover Frederik II’s stenbelagte Kongevej, der i tidernes morgen forbandt Frederiksborg slot i Hillerød og Kronborg.

Efter Nyrup Hegn løber vi retur til Teglstrup Hegn hvor vi skal op på skovens højeste punkt, Krogshøj, 68 moh. Herefter prøver vi kræfter med det blå spor og de gamle stendiger som strækker sig helt nede fra Øresund. Tilsidst løber vi på køernes trampespor henover græsmarkerne, retur til p-pladsen, hvor desserten venter frugt, kaffe/the, boller med smør/hjemmelavet marmelade og kage. En samlet tur på 14km.

Tilmelding sker via mobilpay (20 kr) til Anders på 20489072

Næste Kongevejstur ikke fastlagt endnu

Se begivenhed på Facebook

Trailtur blandt køer, krudt og kugler

Med start og mål i den rolige Edens Have, tager vi på en 15km tur rundt i skovene og engområderne. Vi starter turen i sporet vest om Bøgeholmsøen og op over Kohavens sydvestlige del, hvor de sortbrogede køer ofte græsser og ender ved den gamle militære skydebane. Herfra slår vi et småt over i den sydlige del af Teglstrup Hegn for at teste nogle af de mindre single tracks.

Vi løber retur til den nordlige del og løber at et køernes trampespor der går gennem Højlandskvægets indhegning, inden vi stopper ved den nu nedrevne Hellebæk Avlsgård, der i mange år var base for det militære øvelsesområde, der i dag er Kohaven. Vi løber videre til Dronningens bunker, der ligger gemt i området, og passere syd om Bondedammen inden vi kommer til Hammermøllen.

Turen returnere til Edens have via den gamle indskydningsareal for kanoner og geværer produceret på Hammermøllen. I Edens Have slutter vi af med møllehjul, ko-kager og kanonkugler til  kaffen og en masse hygge inden vi siger tak for denne gang.

Tilmelding sker via mobilpay (25 kr) til Anders på 20489072

 

Næste tur i Krudt og Kugler ikke fastlagt endnu

Se begivenhed på Facebook

Hornbæk og Opland i løbesko - En historisk trail tur

Turen “Hornbæk og opland i løbeskoene m/historiske fortællinger”, starter fra Havnekiosken, tager os gennem den gamle bydel, Hornbæk Sø, Tegners museum og Ruslands bakker, hvorefter Pandehave å-dal fører os ud til Kyststien. På vej retur til Hornbæk havn, slår vi et par smut ind i sommerhusområdet.

En fantastisk, flot tur på 13-14 km, hvor der selvfølgelig samles op, og alle kan være med.

Tilmelding sker via mobilpay (25 kr) til Anders på 20489072

  

Næste tur i Hornbæk ikke fastlagt endnu

Se begivenhed på Facebook

Trail med Valdemar Atterdag

Vi skal igennem det smukke område som Valdemar Atterdag holdt så meget af. Vi løber forbi resterne af Gurre slot og Sct. Jakobs kapel på den flotte tur rundt om Gurre Sø på 14 km. Vi slutter af med kaffe, te, boller med diverse NCTR tilbehør, og tror der også sniger sig en kage med.
Vi mødes på Første P-Plads, på venstre hånd, efter fængslet når man kører af Esrumvej fra Nygård mod Esrum/Helsinge. Jeg sætter flag op🇩🇰
GPS (56.042738 / 12.479806) 

Tilmelding sker via mobilpay (25 kr) til Anders på 20489072


Næste tur med Valdemar Atterdag ikke fastlagt endnu

Se begivenhed på Facebook